Tandrem

Tandremmen er en af de vigtigste elementer i bilen, og hvis den bliver for nedslidt, kan det have store konsekvenser for din bil og ikke mindst din motor.

Tandremsintervaller

Vi ved alle sammen, at det er dyrt at have en bil, og det kan blive endnu dyrere, hvis der er en fejl i motoren. Hvis tandremmen bliver for nedslidt, vil det betyde, at der kan komme store skader på motoren. Så selvom tandremmen er et lille element i den store helhed, så er det rigtig vigtigt, at vi passer godt på den lille gummirem.

Hvorfor bliver tandremmen slidt

Det kan være svært at svare nøjagtigt på, hvorfor tandremmen bliver slidt, da de fleste elementer på en bil vil gå hen og blive slidte. De tandremme der kører i et oliebad, er MEGET afhængige af at oliens kvalitet skiftes rettidigt.
Der er tilsat additiver i olien, som beskytter tandremmen, men de nedbrydes med tiden og derfor er det vigtigt men rettidigt olieskift - Dette gælder blandt andre alle Ford 1.0 EcoBoost motorer.
Tandremmen bliver blandt andet slidt, fordi den er i gang, hver gang vi tænder for motoren. Derudover kan den blive påvirket, hvis motoren bliver for varm, eller der opstår lækager i motoren.

Tandremmen er en gummirem

Tandremmen er en gummirem, der har nogle hakker på indersiden som en slags ”kæde”, så den kan gribe fat om knastakslen og krumtapakslen.
Det er tandremmen, der sørger for, at motorens stempler og ventiler kører i samme takt, så knastakslen og krumtapakslen ikke støder ind i hinanden. Hvis en tandrem er for slidt, vil den på et eller andet tidspunkt revne, og dér opstår problemet, hvor stemplerne og ventilerne vil komme ud af takt.
Når du kører din bil til service hos os, tjekker vi tandremmen, om den stadig er stram nok til at gøre sit arbejde eller den skal skiftes, vi giver dig naturligvis en fast pris inden arbejdet udføres.
Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at få tjekket tandremmen på din bil. Den lyder som en mindre detalje, men hvis tandremmen springer, kan det blive rigtig dyrt. 
Vil du vide mere, så kontakt os allerede i dag.

Vi kan hjælpe dig med

© Indkilde 2025 | Alle rettigheder forbeholdes