Dæk, hjul og opbevaring
Hjul er vigtige, det er din eneste kontakt med vejbanen
Vi anvender det nyeste udstyr til laserudmåling!
Hvorfor skal jeg skifte til sommerhjul?
Allerede ved de 7 varmegrader virker sommerdæk bedre end vinterdæk. Du får bedre bremselængde på våd vej, bedre vejgreb på tør vej og så slides dine sommerdæk også mindre.
I modsætning til sommerdæk så er gummiblandingen i vinterdæk ikke fremstillet til høje temperaturer, hvorfor dine vinterdæk langt hurtigere slides ned, hvis du kører på dem i varmere temperaturer.
Hvorfor skal jeg skifte til vinterhjul?
Vejgrebet bliver bedre, risikoen for udskridning begrænses, og bremselængden reduceres dramatisk på vinterdæk i forhold til sommerdæk. Man skal ikke lade sig narre af, at landet måske kun iklædes vinterkåbe 4-5 dage i vinterhalvåret.
Temperaturen er hvert eneste år meget ofte nede omkring frysepunktet. Med lidt morgenrim og lidt fugtighed i luften kan det gøre vejbanen ekstrem glat, selvom der ikke er faldet sne.
Der er ingen lovgivning i Danmark om, at man skal have vinterdæk på, på trods af den fare man udsætter sig selv og sine medtrafikanter for. Men til gengæld er der lov omkring det i flere andre lande i Europa, heriblandt flere af vores nabolande. Både Sverige, Norge, Finland og Tyskland har lovgivning på området med forskellige datointervaller, hvor vinterdæk er påkrævet.
Lad Indkilde hjælpe
Det er tydeligt, at valget mellem sommer- og vinterhjul har stor indflydelse på sikkerheden og ydeevnen af din bil på vejene. Hos Indkilde Auto i Aalborg står vi klar til at hjælpe dig med dette skifte og mere.
Udover at tilbyde et omfattende udvalg af dæk, kan vi også hjælpe med afbalancering, hjulskifte, sporing samt dækopbevaring. Så lad os sikre, at din bil er klar til enhver sæson, så du kan køre sikkert og komfortabelt hele året rundt.